1402

Træningsstart

Nyheder
19. januar 2009 - 18:45 af: Knud Allan "Nalle" Pedersen

Træningsstart den 31. januar for senior med nye trænere
Ungdomsholdene starter lidt senere


Så står en ny fodboldsæson for døren, eller som det hedder nu, så skal vi fortsætte med den sæson som sluttede i oktober, og vi skal i gang med at forberede os på den sidste halvdel af sæsonen.

Det betyder at seniortræningen starter lørdag den 31 januar kl. 13.00 i Glamsdalen. Efter den første træning serveres som sædvanlig suppe, og der bliver afholdt spillermøde hvor bestyrelsen og trænerne vil fremlægge planerne for den kommende halvsæson.
Det bliver i øvrigt et helt nyt trænerteam som skal styre seniortræningen i år, idet at Jesper Jensen, mangeårig målmand i GIF, vender tilbage, og han skal sammen med Kim Hansen, være hovedansvarlig for hold 1, medens at Martin Thun, som sidst har fungeret i Brahesholm, skal være træner for hold 2.

Vi håber at mange møder op, så vi kan komme godt i gang, for det bliver et spændende halvår, hold 1 ligger tredjesidst i serie 1, og skulle gerne lige et par pladser længere op, for at bevare status som serie 1 hold, medens at hold 2 er blevet placeret i den række som FBU kalder serie 3/2, hvor 12 hold over den kommende forårssæson, spiller om 6 pladser i serie 3 efter sommerferien.