1402

Trænerens beretning om 2.holdets efterår

Nyheder
3. oktober 2011 - 09:56 af: Morten Skytte

Med fraværet af stamspillere som Brøgger (Spanien), Mikkel H (Kbh) og Meikey har der i efteråret været lagt endnu mere pres på hold 2's helt unge spillere om at skulle slå til i efteråret

Vi er MEGET unge,hvilket også tydeligt aflæses af svingende resultater, hvor vi til tider kan spille god fodbold og lave gode præstationer mens vi på andre tidspunkter kan vise et skræmmende lavt bundniveau!! Men som i foråret så trænes der godt med godt humør og spillerne vokser efterhånden med opgaven. Nedenfor et kort referat fra efteråret:

12. aug: GIF - Højby 0-3
Åbningskampen på sæsonen var mod det tvangsnedrykkede serie 2 mandskab fra Højby, som fra start satte os under pres. Masser af angreb bølgede ned mod os og trods en stor indsats af forsvarsgeneral Hans-Kristian & Co. førte gæsterne 3-0 ved pausen-fortjent. I 2. halvleg er vi meget bedre med og kommer til ok muligheder men må forlade banen uden at score - men en godkendt indsat.

21. aug: GIF - Ebberup 3-1
Et lokalopgør mod Ebberup så er vi klar! Starter også godt og kommer på 1-0 men EIF kører på og får udlignet med et pragtmål. I perioder er vi lidt på hælene og pausen kommer på det rigtige tidspunkt. I 2. halvleg er vi spilstyrende og på mål af Phillip og Martin P vinder vi fortjent 3-1.

27. aug: Assens - GIF 5-0
På besøg hos "storebror" i Assens. Vi stiller et rigtig godt hold og er tændte men efter 1½ minut ligger bolden i kassen bag Brusgaard. Men vi giver ikke og i de næste 42 minutter er vi 4 (fire) gange alene med værternes keeper uden at score og i stedet bliver det 2-0 i halvlegens sidst minut!! I 2. halvleg tror vi ikke på tingene og med 6 gule kort (3 til hvert hold) er kampen præget af ufatteligt mange afbrydelser. I de sidste 10 minutter scorer AFC yderligere tre gange - et skuffende resultat!!

2. sep: Fjeldsted/H. - GIF 11-1
F/H styrer kampen fra start og efter 5 minutter spiller vi en modstander helt fri og er bagud 1-0 og det bliver også 2-0 og er virkelig op ad bakke. Men vi mander os op og får reduceret og har et par kæmpe chancer men igen scorer modstanderen i 1. halvlegs døende sekunder - pause og 1-3. Efter pausen skraber vi totalt bunden og værterne scorer yderligere 8 gange - PINLIGT og for fanden hvor er der dog langt hjem sådan en fredag aften...men så er det jo godt med Nalle i baghånden, som tørt konstaterer "det var meget vigtigt med det udebanemål":-))

9. sep: GIF - Brylle 1-2
Serie 2 nedrykkerne fra Brylle har en klar dagsorden; står langt tilbage på banen og spiller hurtigt bolden op på et par ok angribere. Gæsterne kommer tidligt foran og vi har totalt initiativet men kommer ikke frem til noget. I 2. halvleg er vi endu mere i boldbesiddelse men vi spiller for langsomt og Brylle er giftige på contra. Men så sker det; i 2. halvlegs sidste minut får vi udlignet og har lige efter en stor chance som vi brænder. I stedet scorer Brylle i 94. minut og drager hjem med 3 points i kufferten - pis kamp!!

18. sep: BBB - GIF 4-1
Det regner helt vildt denne søndag - men vores selvtillid er ikke regnet væk!! På trods af at vi møder et godt spillende BBB-hold er vi helt med i kampen og spiller en rigtig flot 1. halvleg trods det at vi går til pausen nede med 1-2. I 2. halvleg er værterne bare bedre og det er ok at de vinder 1-4 og for fjerde kamp i træk har vi 0 points med fra banen!!

24. sep: GIF - Kauslund 2-2
Vi er værter for rækkens nr. 3 og vælger at spille mere defensivt end normalt. KIF har et par farlige muligheder i starten som de ikke scorer på og vi tror mere og mere på tingene og endelig får Arndal scoret til 1-0. I 2. halvleg er billedet det samme; gæsterne har bolden meget men vi er giftige på contra og da der bliver begået straffe mod Arndal scorer Ælling sikkert (eller hva' syn's du selv:-)) Men vi har brugt mange kræfter og i kampens sidste 18 minutter får KIF scoret to gange, hvilket er fortjent nok hvis man tager de gule briller af!! Endelig point!!!!!

1. okt: Brenderup - GIF 1-2
På en fantastisk solskinsdag tager vi til Brenderup med lidt bange anelser; vi har masser af afbud og vi stiller med et hold med en gennemsnitsalder på 18,5 år!!!! Vi svinger fra start taktstokken; nede bagi styrer Ulrik og Stokholm totalt forsvaret, længere fremme løber og spiller Bof, Viktor, Phillip og resten af midtbanen røven ud af bukserne mens Tobias Holm (efter 3 års pause) på toppen spiller meget flot og hele tiden holder godt fast i bolden. Men værternes keeper står helt eminent med flere klasse-redninger og vi er frustrerede over ikke at score. Efter ½ time ligger bolden inde bag Munk på noget der ligner Brenderups først angreb og resten af halvlegen bølger spillet frem og tilbage med muligheder til begge hold. I 2. halvleg skal vi lige finde os selv men da Bayliss endelig får udlignet er vi igen styrende og pludselig tager fanden ved Martin P som fra 25 meter kanonerer kuglen i kassen. Til slut er der panik og chancer i begge ender men vi vinder meget fortjent 2-1. En klasse indsats på en klasse dag, hvor Liverpool forøvrigt slog Everton 2-0!!!

Kommende kampe:
Søndag 16. okt, kl. 10.00: Brahesholm - GIF

Lørdag 22. okt, kl. 15.30: GIF - Chang
Seneste nyheder
Tag på DBU Fodboldcamp i din sommerferie
Få en sjov uge med f ...
1-0 og tilbage til studiet
Fodboldskole tilmeldning er startet
Det er nu muligt at ...


Facebook