Middelfart - Glamsbjerg IF 4-2 (1-1)
1-0 Martin Andersen
1-1 Michael Bo (42)
2-1 Henrik Andersen
3-1 Henrik Andersen
4-1 Esben Stæker
4-2 Michael Bo (89)
Inden dagens kamp lå man 5 point over stregen, foran KRFK og DSIO med tre runder igen. Kloge hoveder (inklusiv spillerne selv) mente at man lå lunt i svinget, hvad det så end må betyde; "at ligge lunt i svinget".
1. halvleg var en affære i højt tempo fra Middelfarts side af. De første 20 min. fra Glamsbjerg ligeså.
En blottelse i udeholdets forsvar midt i halvlegen, gav en kontra som Middelfarts skarprettere udnyttede iskoldt. 1-0
Spillet bølgede frem og tilbage med Middelfart som det mest pågående hold og blev vel, uden at fornægte, snydt for et straffespark til deres ene angriber. Samme mand havde to gange forinden smidt sig i feltet hurtigere og lettere end en nudist ville tabe i strippoker. Måske var det derfor at dommeren overså denne nedsabling.
I stedet fik Glamsbjerg tilkendt et straffespark i den anden ende da Kenneth Rios med snævre, ballarinske dansetræk, blev savet over som juletræ ved juletid. Michael Bo eksekverer og halvlegstilling 1-1.
2. halvleg var ikke rigtig god fra Glamsbjergs side. Mange rokeringer pga. skader og gult kort gjorde betingelserne svære. Middelfart havde til gengæld fundet flot spil frem og kom fortjent på både 2-1 og 3-1. Glamsbjerg var nødsaget til at satse slikbutikken. Det kostede et mål til 4-1, inden Michael Bo scorede et ligegyldigt reduceringsmål sidst i kampen.
Middelfart vandt fortjent kampen 4-2, mere er der ikke at sige til det.
DSIO vandt imidlertid 5-2 over OKS og forspringet er reduceret til sølle 2 point. Det gør ikke situationen mindre spændende at vi har netop DSIO på hjemmebane næste kamp. Et kig i krystalkuglen fortæller mig at denne kamp vil blive afgørende for om Glamsbjerg er at finde i serie 1 næste sæson.
Vi har en revanche til gode fra sidste indbyrdes opgør på Knald Hard Lane hvor vi spillede sæsonens dårligste kamp. Jeg tør godt at love en frisure på at det ikke sker igen.