1402

Fodboldskole 2011

Nyheder
16. maj 2011 - 20:29 af: Jes Søndergaard Jensen

Det er nu muligt at tilmelde sig GIF's fodboldskolen som foregår i uge 26.

Hvem er det for?
Fodboldskolen er et tilbud til alle børn i og omkring Glamsbjerg, samt medlemmer af GIF, i alderen 6 - 14 år (mikroput til drenge), der har lyst og interesse for at være aktive sammen med andre børn i en uge af sommerferien.
Vi starter hver dag kl. 10.00 og slutter kl. ca. 15.00, fredag dog til kl. 14.00.
Derfor er det vigtigt, at barnet kan være alene hjemmefra i dette tidsrum.

Hvad laver man?
I løbet af ugen skal vi træne teknisk fodbold, spille småspil og afholde en lille turnering. Udover fodbold skal vi også lege og spille andre boldspil. Fodboldtræningen vil være tilrettelagt og inddelt efter deltagernes alder. Grupperne vil blive på 15-22 spillere med hver deres træner og hjælpetræner.

Hvem træner os?
Du vil blive trænet af udvalgte trænere fra Glamsbjerg Idrætsforening, som hver dag i ugen, sammen med dig, vil være med til at forbedre dine tekniske fodboldfærdigheder.

Koster det meget?
Du skal kun betale kr. 400,- og så får du udover træning og aktiviteter hver dag, en frokostbolle, frugt og saft.
Når vi slutter fredag får du også 1 select fodbold, 1 flot T-shirts, 1 drikkedunk samt 1 diplom.

Hvornår er der tilmeldingsfrist?
Den bindende tilmelding skal ske senest 6. juni 2011 og kan kun ske ved henvendelse i klubhuset.
Ved tilmelding og betaling modtager man samtidig et program, der er gældende som kvittering.
Der optages max. 85 deltagere. Optagelse sker i den rækkefølge, vi modtager deltagergebyret.


Hvornår har klubhuset åbnet?
Da klubhuset ikke har nogen fast åbningstider, er det nemmest at se hvornår der er kampe i dalen.
Klubhuset har altid åben når der er kamp. Kig derfor på kampprogrammet.

Hvor foregår det?
På Glamsbjerg Idrætsforenings fodboldbaner i Glamsdalen.

Klubbens adresse:
Assensvej 5
5620 Glamsbjerg
Tlf. 64 72 21 25.

Hvor får vi mere at vide om fodboldskolen?
Koordinator af fodboldskolen:
Jes Søndergaard Jensen
Tlf. 20 30 55 21

Hent Tilmeldingsseddel

Seneste nyheder
Tag på DBU Fodboldcamp i din sommerferie
Få en sjov uge med f ...
1-0 og tilbage til studiet
Fodboldskole tilmeldning er startet
Det er nu muligt at ...


Facebook