Efter nedrykningen fra serie 1 i sommers var den vigtigste opgave, at vi skulle lære at vinde fodboldkampe igen. Og det på en ny og mere boldbesiddende måde. Spillertruppen i GIF anno 2010 har i den grad været ude for en foryngelse, og på den baggrund også en ændring i spillestil, da der er kommet mange boldglade spillere til. Det er selvfølgelig en ændring, som ikke kan gennemføres fra dag 1 af. Starten af sæsonen var da heller ikke prangende, selv om de 3 første kampe blev vundet. Hvilket da også var det vigtigste, da holdet i et par sæsoner ikke har været vant til at vinde ret mange fodboldkampe. Men facit efter 3 kampe var 9 point, og folk på lægterne begyndte at lufte tankerne om en hurtig tilbagevenden til serie 1. ”Heldigvis” fik vi et wake-up call i udekampen imod BBB, hvor vi trods fornuftigt spil i store dele af kampen, løb ind i en gedigen lussing på 6-2. En kamp hvor meget gik galt, og hvor Mathias ”Vidic” Kristensen desværre fik en meget slem knæskade, der betyder at han er væk fra fodbold indtil 2012. Et hårdt slag for holdet, da Mathias´ kvaliteter taler for sig selv.
De næste kampe bød på en sejr og et nederlag, og nederlaget på hele 8-0 til de suveræne oprykkere fra FC Broby var en ydmygelse. Sjældent har 90 minutter varet så længe… Heldigvis ventede rækkens dårligste hold weekenden efter, hvor Broby-pletten blev vekslet godt og grundigt med en sejr på 8-0. Det var en fornøjelse at se, hvordan spillerne igen stod sammen og VILLE revanchere ydmygelsen. Kombinationerne flød, som fra fodboldens ABC og alle mand kæmpede for deres holdkammerater. Ugen efter fik Hårby set hele Dalen og det endda i øvelsen løb-uden-bold, da de blev kørt rundt i samtlige 90 minutter. Sjældent har dette klassiske opgør været så ensidigt. Heldigvis byttes der banehalvdel i pausen, ellers var græstæppet blevet slidt op på Hårbys banehalvdel.
Dalum, der længe lå til at spille med om 2. pladsen, blev tævet gule og blå på udebane. En kamp, som var afgjort efter 12 minutter da 3 Dalum fejl førte til en 3-0 føring. Fejende flot bold. Og mumlen om oprykning begyndte igen at rumstere i og omkring Dalen.
Det begyndte at ligne en duel om 2. pladsen med BBB, som heller ikke satte mange point til. Så kravet var sejre i de sidste kampe. Brylle var ingen hurdle og 3-0 sejren kunne sagtens have været større. Sæsonens sidste almindelige kamp var i Årup, hvor 3 point var et must. Trods massivt pres på vores mål lykkedes det hurtigt at komme foran med 2-0 på 2 formidable kontraangreb. Årup, der ikke havde andet end æren at spille for, lagde sig desværre ikke ned og blev ved med at være farlige hele kampen igennem. Heldigvis var vi knivskarpe på kontraangreb, og Lykkens Gudinde tilsmilede os denne oktoberdag. 2. pladsen, og retten til 2 oprykningskampe mod Tårup, var i hus.
Tårup, som for ganske få år siden lå i Danmarksserien, var en ubekendt størrelse. Vi satte os fra starten på kampen og det ene formidable angreb efter det andet rullede frem mod Tårups mål. En pauseføring på 2-0 fik desværre tempoet til at gå ud af kampen, og Tårup kom bedre med. I slutminutterne fik de reduceret til 1-2 på en drømmehug. 1. oprykningskamp var vundet, men egentligt burde oprykningen have været sikret denne dag. Sejren var alt alt for lille. Men til glæde for publikum (og ærgrelse for trænerteamet) var der sørget for spænding helt frem til året sidste kamp. De ca. 300 fremmødte på lægterne så en blandet start på kampen, hvor kampens betydning var tydelig. Først da Tårup bragte sig foran efter 15 minutters spil, begyndte spillerne at få styr på nerverne og spille rundt om de tungere og langsommere modstandere. 2 hurtige scoringer fik dulmet nerverne i trænerboksen. Nu skulle Tårup score minimum 2 gange før de kunne rykke op. Som 2. halvleg skred frem lå den forløsende 3-1 scoring hele tiden og lurede, men ind ville læderet ikke. Og som det tit går i fodbold, bliver der scoret i modsatte ende. I det 86. minut blev det 2-2 og Tårup fik blod på tanden. Lange bolde blev sendt mod GIF territorium, men ALLE tiltag til chancer blev ryddet godt og grundigt op af et stærkt spillende forsvar. Og vupti, endelig lykkedes det at score det 3. mål. Oprykningen var i hus. Set over de 2 kampe var det fuldt fortjent og en stime på 7 sejre var fuldendt. 11 sejre i 13 kampe og en målscore på 49-26 taler sit tydelige sprog. En kanon sæson og en hurtig tilbagevenden til serie 1, hvor der næste år venter lokalopgør mod Assens og Broby.
Efteråret 2010 har helt sikkert bragt nye vinde ind over Dalen. Et meget ungt hold, med 3-4 spillere på 16 år i startopstillingen, hvilket til tider har betydet en gennemsnitalder på 20-21 år. Og der er igen kamp om at komme til at spille på klubbens bedste hold. En super indsats træningsbanen og stor vilje til at lære nye ting. I al beskedenhed vil jeg mene at dette hold, med samme indstilling ikke bliver prügelknabe i serie 1. Så målet for foråret er at etablere os i rækken. Der er selvfølgelig spillere, som har været mere iøjefaldende end andre, men denne oprykning er skabt ud fra en fantastisk holdindsats. Så ingen nævnt – ingen glemt.
Sådan gik det til at 1. senior igen lærte at vinde fodboldkampe…
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle på og omkring holdet. Tak til spillerne, tak til klubhuset og tak til de mange faste tilskuere som følger holdet overalt. Det er fantastisk med denne opbakning, som jeg håber, vil fortsætte næste sæson.
Mht. træningsopstarten i 2011 kommer der nærmere info.
God jul og et godt nytår