Jeg vil starte dette års beretning lige nøjagtigt hvor jeg stoppede, ved sidste års generalforsamling den 6 December 2007.
For det blev en hektisk opstart på det nye fodboldår. Under normale omstændigheder er der som regel ro fra generalforsamlingen, hen over julen og til ca. 1. Februar, hvor opstartsfasen til den nye sæson går i gang. Men sådan blev det langt fra denne gang.
Som i nok husker sluttede 2007 med at vi fremkom med et forslag til FBU?s delegeretmøde, omkring ændring af reglerne om brugen af ulovlige spillere, samt de latterligt lave bøder som blev givet i de enkelte tilfælde. Forslaget naturligvis fremtvunget af alt det hurlumhej som der var efter at vi måtte ud i flere sværdslag inden 1.holdets oprykning i sidste sæson.
Forslaget kom dog aldrig så langt, for FBU tilbød os en plads i et udvalg som skulle kikke på tingene, hvis vi trak forslaget tilbage, og så kunne vi ad den vej gøre vores indflydelse gældende. Dette accepterede vi, og jeg blev placeret i udvalget, som foruden en repræsentant fra FBU?s bestyrelse, bestod af formændende fra Svendborg, OKS og KR 70, og vi havde sympati fra alle klubber, hvilket betød at det ændringsforslag vi havde stillet, blev forelagt FBU?s samlede bestyrelse, og blev godkendt, så det faktisk har kørt som en forsøgsordning i FBU?s turneringer siden sommerferien, og forhåbentlig har det fungeret så godt, at det bliver vedtaget på delegeretmødet den 11 januar 2009.
Årets delegeretmøde på FBU, som Henrik og jeg deltog i, i starten af januarmåned, blev dog meget interessant, selv om vi havde trukket vores forslag tilbage. Det var jo her der skulle evalueres på hvordan den første sæson med stævnefodbold i de yngste årgange var gået, og samtidig med havde FBU stillet forslag om at ungdomsfodbolden skulle gælde helt op til lilleputårgangene som vi tidligere kaldte det. Det blev klart vedtaget og stævnefodbolden for de yngste årgange er kommet for at blive. Ingen tvivl om det.
Desuden blev det besluttet at FBU, fik bemyndigelse til at lave en ny turneringsstruktur, hvis der på DBU?s årsmøde den 15 februar, blev enighed om at alle lokalunioner i Danmark, skulle følge DBU?s turneringsår.
Som det jo nok er alle bekendt, så blev det klart vedtaget, og dermed kom den nye ændring fra FBU inden forårsturneringens start, hvilket betød en ultrakort turnering for mange hold, med efterfølgende op og nedrykning om sommeren, og en turneringsform som herefter starter i August med turneringsslut i Juni. Hvad dette betød for vores hold kommer jeg ind på om lidt.
Det har også været året hvor der stort set ikke var trænere til et eneste af vores ungdomshold og vores 2. hold da året startede, så også her blev der arbejdet på højtryk henover starten af året. Hvor mange folk vores ungdomsformænd havde kontakt til inden kabalen gik op ved jeg ikke, men det var mange, og jeg tror vi kom hen til 14 dage før turneringsstart før den sidste træner var på plads. Desværre lykkedes det ikke at finde trænere, uden at det igen i år var nogle af bestyrelsesmedlemmerne som måtte træde til, jeg synes stadig at det er en kedelig udvikling, da det jo kun øger arbejdspresset betydeligt for dem som har flere bolde i luften, og sørgeligt at interessen for at træne vores unge mennesker ikke er større.
Alt dette har selvfølgelig betydet at mødeaktiviteten i bestyrelsen i år har været noget større end den plejer Trænermanglen samt et forårsarrangement, hvor der ikke var solgt så mange billetter betød at jeg i år har haft indkaldt til 17 bestyrelsesmøder, der har været afholdt 2 ungdomstrænermøder samt 1 møde i tænketanken.
Aktiviteterne har begrænset sig til de sædvanlige ting, Forårsfesten blev afholdt for 10 gang i træk, desværre som nævnt uden ret mange mennesker, Vi har omdelt vejvisere i Assens og Glamsbjerg. Desværre blev vi kastet lidt hovedkulds ind i det, så det var igen de faste hjælpere som måtte tage det store slæb, men indtjeningen var fornuftig, så vi håber at få chancen igen, så har vi planen klar, hvordan det skal gribes an. Vores ungdomshold har som sædvanlig været i Ikast til Profil Optik Cup, igen en forrygende tur og denne gang også med en turneringssejr, idet vores juniorer gjorde rent bord og vandt. Ugen efter som sædvanlig fodboldskole, igen fuldt hus og masser af glade og forventningsfulde unger.
Vores samarbejde med Øens hold har igen i år udmyntet sig i nogle tilbud om at trænere og spillere kunne komme til superligakampe i Odense. Hvor flittigt det har været brugt, ved jeg ikke, men vi får normalt tilbudet 6 gange om året, mod nogle af de hold som ikke lige sælger billetter, så det er da en mulighed for at tage sine spillere med på en tur med holdet.
En af de ting som vi har haft stor glæde af er den ide som opstod for et par år siden. Nemlig tænketanken, som er for alle med interesse i GIF, og som vil give Deres besyv med, hvordan vi kan gøre vores forening endnu bedre.
Da vi holdt det første møde i 2007, fik vi så mange ideer og gode forslag, som vi har arbejdet videre med henover året, så meget at vi faktisk kun har været samlet 1 gang i 2008. Her fik vi så gjort status over hvad der var blevet gjort, her skal først og fremmest nævnes de ting der er blevet gjort v/ klubhuset og udenomsarealerne, hvor vi siger tak til udendørsholdet, flest af de gamle, som kommer pynter lidt op når det trænger. Også tak til Flemming Vognmand, som hjalp da vi flyttede flagstangen om hvor den hører hjemme, og tak til Jesper Nielsen Og Dorthe Maler for arbejdet med det flotte frontparti på klubhuset. Vi har i bestyrelsen fået oprettet en aktivitetsoversigt, som vi fra gang til gang holder hinanden op på, at de ting vi drøfter, også bliver ført ud i livet, inden den deadline som vi selv fastsætter bliver overskredet. Her kan jeg nævne nogle af de ting som vil træde i kraft lige i starten af det nye år.
Jes er i gang med at lave en ny hjemmeside, som vi har planer om skal være endnu bedre end den er i dag. Bl.a. med en aktivitetskalender, som fortæller hvad der skal ske, og hvor folk evt kan tilbyde hjælp, hvis der lige foregår ting som man måske godt vil ofre et par timer på.
Alle årgange starter op med et forældremøde inden sæsonstart, hvor trænerne fremlægger Deres planer for sæsonen, og hvor de evt har behov for hjælp, og hvor bestyrelsen vil være til stede for at fortælle hvad der sker i foreningen, og hvilke planer der er for fremtiden.
Der vil foreligge en trænermanual inden sæsonstart, som skal beskrive trænerjobbet i de forskellige årgange.
Blandt de mere langsigtede planer og noget større projekter, vil jeg blot lige nævne at vi har 2 kæpheste som vi vil arbejde meget hårdt for at få etableret, og det være sig et solvarmeanlæg på klubhuset, som ville være en stor økonomisk gevinst for os, samt ønsket om en kunststofbane i fuld størrelse, placeret på stykket, som i dag bliver kaldt grusbanen, og som ville være en gevinst for vores klubliv, så vi kunne få et længe næret ønske om at få det hele samlet omkring vores klubhus, både den daglige træning for alle hold, samt kampene som det er i dag. Vi er dog udmærket klar over at der nok skal mere end en rig onkel til for at få det opfyldt lige nu, men vi holder fingeren på pulsen, og min ide er er når vi starter op i det nye år, skal der nedsættes nogle udvalg, som kan undersøge hvilke muligheder vi har.
Dette ved vi mere om når vi indkalder tænketanken igen den 20 Januar 2009.
Det var lidt om hvad der rent bestyrelsesmæssigt er sket er sket i 2008, nu vil jeg komme lidt ind på det sportslige.
Vi har i år haft 18 hold tilmeldt under FBU, samt haft vores poder med i ? Fodbold for små Fødder ?, den lokale Vestfyns turnering, og et Old Boys 7 mands hold med i en privatturnering, som de for i øvrigt vandt, så vi igen kunne få pokalen hjem i klubhuset.
Som jeg nævnte tidliger, blev det på DBU?s årsmøde vedtaget en ny turneringsform, som for de større hold betød, at turneringsstarten nu er om sommeren, og for alle ungdomsholdene betød det, at alle årgangene blev udvidet så nu kunne spille på det samme ungdomshold et halvt år mere, og det betyder at når jeg gennemgår de enkelte holds placeringer, så er det rigtig nok at Dem som var U 12 i Foråret, hed U 13 i efteråret, og så fremdeles.
I de yngste rækker gælder resultater og placeringer jo ikke, da de spiller stævnebold, men vi har deltaget med 5 hold, 1 7 mands U 10 / U 11, 1 5 mands
U 9 / U 10, samt 3 hold 5 mands U 8 / U 9.
U 12 / 13 hører med til de yngste hold men får dog lov til at spille med i en rigtig turnering, desværre kun i en A og en B række, ingen Mesterrække eller eliterække som øvrige ungdomshold, hvilket ville sige af forskellen var stor fra de gode til de mindre gode, og det fil vi at mærke på egen krop. I foråret havde vi tilmeldt et 11 mands b hold i U 12, som helt suverænt vandt rækken med 22 point for 8 kampe. I efteråret hed det så U 13 og A rækken, her blev det så til gengæld 0 point for 9 kampe. Så det var et stort spring som vi håber andre også har været af så vi evt kan gøre fælles front over for FBU, og få lavet minimum en række mere. Denne årgang er i øvrigt den største i GIF med 36 medlemmer, så der har også været 1 9 mands hold og 1 7 mands hold i kamp, 9 mandsholdet blev nr. 8 i foråret og nr. 11 i efteråret, medens 7. mandsholdet blev nr 1 i foråret og nr. 7 i efteråret.
Også pigerne er mange i den årgang, så mange at der var mere end til det ene hold vi havde tilmeldt, så vi måtte lave en samarbejdsaftale med Flemløse for at få alle med ud til kamp. Vores hold blev her nr 6 i foråret og nr, 4 i efteråret.
De lidt større drenge U 14 / U 15, var det hold som kom senest i gang som jeg tidligere nævnte pga. manglende trænere, så det var egentlig først hen ad mod slutningen af foråret der kom lidt resultater ud af det og det rakte til en 9. plads i foråret, medens holdet var meget mere på dupperne i efteråret hvor det blev til en 6. plads i A rækken. I samme årgang deltog vi med et 7 mandshold, her var det med modsat fortegn, i foråret blev holdet nr. 1, for at slutte som nr 9 i efteråret.
Pigerne i den årgang er også blevet flere og flere, og jeg tror det bliver fra den årgang at vi får det næste 11 mandshold inden for pigefodbold. I foråret havde vi 1 / mandshold tilmeldt U 14 hvor de vandt Deres række. I efteråret tilmeldte vi 1 9 mands og 1 7 mands i U 15, og de sluttede henholdsvis som nr 11 og nr 7.
Drenge Junior U 16 / U 17 vandt jo som tidligere nævnt i Ikast i år. Men også i den hjemlige turnering har det været et flot år. De startede i foråret i kval. Rækken hvor de sluttede på en 3. plads, hvilket var nok til at sikre sig en plads i efterårets mesterrække i U 17. Det endte flot, men også lidt uheldigt, for da alle kampe var spillet lå holdet A point med både Morud og B 1909 på 19 point, så det var de 3 holds indbyrdes kampe som talte, og selv om de havde slået 1909, så Deres målscore i alt bedre, så vi måtte tage til takke med en 2. plads.
Det var de unge, så kommer vi til de gamle, her er der ingen ændrede aldersgrænser, de vil altid i populær tale blive kaldt de gamle.
Mastersholdet sluttede i foråret i den nederste halvdel af en 12 holdspulje som nr 10, medens de i efteråret deltog i en dobbeltturnering med 6 hold, og her blev det til en fornem 3. plads.
Veteranerne var 13 hold i Deres kreds i foråret, hvor de sluttede som nr 5, medens de ud af 8 hold i efteråret sluttede som nr. 3.
Efter mange års kamp lykkedes det jo for vores 1. hold at rykke op i serie 1 i sidste sæson, efter mange års fravær, så det var nok her vi var mest spændte, da turneringsformen blev lavet om, for en sæson på ½ år, med kun 13 kampe, så skulle der ikke så mange fejltrin til, før det kunne blive kriminelt. Men heldigvis, kom der ikke flere udfald, end at skindet blev reddet, og vi sluttede som nr. 10 ud af 14 hold, og en hel sæson mere i serie 1. Og ikke nok med det så havde vi succes i pokalturneringen, vandt 4 kampe og kvalificerede os for første gang i mange år til DBU? s Landspokalturnering, hvor vi trak Assens?s fynsseriehold, en kamp som startede den nye turnering op i August måned på hjemmebane, men ak, vi kom ikke nærmere parken denne gang, dertil var klasseforskellen for stor.
Vi er så nu midt i den nye turnering, og vi har spillet et meget blandet efterår. Status er at vi ligger 3. sidst, og så der bliver hårdt arbejde på træningsbanen i det nye år, hvis vi skal sikre os en sæson mere, men vi har 12 kampe at gøre det i, så det håber vi lykkes.
Hold 2 rykkede jo også op sidste år, til serie 3, men det blev det et grufuldt forår, idet at det trods utallige henvendelser ikke lykkedes os at finde en træner til at tage sig af holdet, og det er vi i bestyrelsen helt på det rene med at det var vores ansvar, og at den efterfølgende nedrykning måtte vi tage på vores kappe.
Så det var serie 4 igen fra efteråret. Heldigvis kom der så en mand udefra for at træne med, og som havde lyst til at arbejde med de unge mennesker, så at holdet fik så fornem en efterårssæson, kan vi kun sige at det er lars Overby?s fortjeneste, og selv om holdet 1 gang ikke kunne stille hold, så endte de på en 2. plads, som giver retten til at spille med om oprykning til serie 3, når turnringen starter igen.
Så er alle hold vist nævnt og det må være på tide at jeg begynder at finde en afslutning på min beretning, som jeg i øvrigt synes bliver længere med årene, men at det forhåbentligt er fordi der sker en masse i vores forening.
Det vil jeg gøre med at sige, at jeg håber, at alle de mange ting som vi har gang i i GIF, vil fortsætte med at tage form. Jeg håber at det vil lykkes os at finde nogle mennesker, som har lyst til at træde ind i nogle udvalg, som deter sket med hensyn til vores forårsfest/ eller blive træner/leder/hjælper. Dette siger jeg fordi jeg håber at vi kan komme alle dobbeltjobsene til livs, fordi jeg synes at vi nu har en meget velfungerende bestyrelse, og jeg vil være utrolig ked af, hvis at diverse trænerjobs o. lign, skal tappe Jeres kræfter og Jeres lyst til at gøre bestyrelsesarbejde.
Ligeledes håber jeg at vi kan få styr på dommersituationen. Jeg tror der var mange som i år blev overrasker over, hvor stort et arbejde der ligger i at påsætte dommere, og at vi ligeledes som forening kan være med til at bekæmpe alt den negative snak omkring måden som dommerne bliver behandlet på.
Jeg har også en drøm om at vi igen i år 2009, vil kunne etablere et ynglingehold efter mange års pause, samt som jeg tidligere nævnte et 11 mands pigehold til at starte med, vi har jo stolte traditioner, så det kunne være spændende.
Til allersidst vil jeg sige tak til alle som i årets løb på den ene eller den anden måde har hjulpet til i GIF. Til alle vores trænere og holdledere, vore spillere, dommere, tilskuere, forældre, sponsorer, Team Glamsbjerg og til de frivillige som allerede nu har påtaget sig nogle af de mange opgaver i GIF.
Stor tak til Hanne & Ole, som helt suverænt har passet og opvartet os alle sammen, det har været en fornøjelse, og til allersidst tak til mine bestyrelseskollegaer for godt samarbejde.
Hermed vil jeg gerne ønske jer alle en god jul og et nytår og på gensyn i 2009, og hermed indstiller jeg min beretning til afstemning.
Læs referatet fra generalforsamlingen her